Softwareudvikler med alsidig arkitekt kompetencer at Unik

Expires in 14 days


Med reference til vores CTO søger vi en skarp udvikler med arkitekt kompetencer til et ekspertteam i udviklingsafdelingen.
Teamet varetager mange forskellige funktioner:
  • Udvikler nye clouds services i Azure
  • Videreudvikler vores build system i Azure devops
  • Støtter med ideer og sparring til de øvrige udviklere
  • Arkitektur af de tekniske platforme
  • Research og udvikling af prototyper på nye teknologier
  • Drive og deltage i vores faglige Guilds på tværs af teams

Du skal fagligt kunne rumme og dygtiggøre dig indenfor et meget bredt felt af teknologier. Vi arbejder blandt andet med software arkitektur for vores platforme og hjælper med at tilpasse platformen til nye teknologier. Af tekniske platforme, frameworks og værktøjer bruger vi Azure, React, .NET, .NET Core, SQL, C#, Azure devops, PowerShell og YAML.
Du skal have lyst til at arbejde med mange teknologier på lead developer/arkitekt niveau, da vi typisk er det første som møder de nye teknologier og hjælper med at implementere dem i organisationen
Du skal sørge for at hverdagen fungerer i teamet og deltage i det daglige arbejde på de mange faglige fronter som vi beskæftiger os med. Du skal have lysten og evnerne til at indgå i et team på et højt fagligt niveau, hvor vi hele tiden følger med i hvad der rør sig inden for softwareudvikling og Devops. Dette både omkring nye teknologier og Best practice omkring udvikling.
Vi er en service til de øvrige udviklingsteams og forretningen. Det er derfor vigtigt at du er åben og samarbejdsparat.
Vi er 6 engagerede kolleger i teamet og vi søger endnu en kollega, da vi har travlt med alle vores spændende projekter.

Kvalifikationer

Vi forventer, du har en længerevarende IT-uddannelse som bachelor, ingeniør, datalog eller tilsvarende. Du skal have 3-5 års relevant erfaring i forhold til stillingsindholdet.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af nedenstående områder:
  • Udvikling af store administrative applikationer
  • Azure eller anden cloud platform
  • Azure DevOPS pipelines eller lignende systemer
  • Domain Driven Design
  • .Net og C#

Vi skaber unikke softwareprodukter

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder med bolig- og ejendomsadministration – og på advokatkontorer/juridiske afdelinger. I et tæt samarbejde med vores kunder har vi gennem 35 år udviklet fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.En del af vores succes handler selvfølgelig også om, at vi har vanvittigt dygtige og engagerede medarbejdere. Vil du være med i vores hverdag og bidrage til de unikke kompetencer, vi har? Vil du udvikle din faglighed? Vil du have en arbejdsplads, du kan være stolt af? Så lad os høre fra dig.

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.
En af Danmarks bedste arbejdspladser*
Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner, og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har et veletableret Esport hold i CS, som konkurrerer på forskellige niveauer i Kollega Liga og Old-boys Liga
  • Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen>
    • Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen>

Remember to mention that you found this position on ORU CareerGate